Efter 600 km heraf de sidste 30 km. var en rystende affære, grusvej med mange riller på tværs, (så den rystetur måtte vi døje herefter, hver gang vi skulle til Kimberley,) var vi godt trætte fremme ved Amakulu Lodge hos Hetti og John, og sikke en velkomst, helt utrolig, medarbejderne stod i kø for at byde velkommen, og vores bagage skulle ikke bæres en meter, men også lidt en underlig fornemmelse ;o)
En overvældet forsamling gæster, venter nu på at se Amakulu
Mange til at hjælpe med bagagen, Amakulu har 11 farvede medarbejdere, nogle fulgte med Lodgen da John og Hettie købte det, og andre fulgte med da han købte nabo lodgen,, de har nu bygget det om til dette herlige sted, disse medarbejdere kan ikke fyres, kun hvis de stjæler, og det gør de absolut ikke, arbejdet her er deres levebrød. Lodgen består af en smuk afrikansk lappa og 7 fantastiske bungalows, med afrikansk interiør, badeværelse og aircondition
En flot solnedgang bød os velkommen
Solnedgang set ud fra vores bungalow
Her er den bungalow vi boede i
Waterbuck: disse dejlige dyr, med de flotte horn og de karakteristiske hvide cirkler om bagpartiet
Skal hilse og sige at det er nogle velvoksne græshopper de har, og så i skønne farver.
Her er Landcruiseren Brutus som John bruger til jagt
Dejlig swimmingpool her bag indhegningen, den fik vi også tid til at nyde.
Flot haveanlæg, som blev passet og plejet efter alle kunstens regler, og vandet hver nat.
Et glimt fra pejsestuen, med trofæerne
Her er indkørslen til Amakulu, dette stykke vej, var så absolut det bedste :o)
Vejen blev nemlig ikke slidt på af tunge lastbiler
Her en termitbo, som har haft besøg, enten af myresluger, hulepindsvin eller vortesvin, der er et utal af termitboer overalt, vi fandt i øvrigt en masse hulepindsvinepigge omkring termitboerne, men ingen pindsvin, de er natdyr
Og så lige en flaskerenser-blomst
Suricate, små søde nysgerrige fyre som smutter op og ned af deres jordhuler
Davs med jer
Buffalo. ( Bøfler) optræder mest i flokke, det er fasinerende dyr, men nok også en af de farligste, jægerne frygter dem ialtfald, her skal der helst rammes rent første gang, og vi andre med linser!!skal aldeles heller ikke komme for tæt på.
do
var der noget i ville ?
Nyalaen kendetegnes på dens lodrette striber
Så flot på savannen når solen står lavt.
Her igen en nysgerrig kudu
Her er Rene ude og vise og termitboerne, en brav gut fra Holstebro, som har taget et ½ år hernede, og han tog sig rigtig godt at os turister
Fuglerede her bor social bird, som de kalder dem, de bor nemlig sammen her i kæmpetal, og stil dig ikke under reden, der er nemlig deres das!!!
Her en lille pause, på en af vores mange dejlige ture ude i bushen
Zebraer, der var to flokke med 5 i hver på lodgens jord, de er ikke til at stå for
Kuduer. To flotte kudu hanner, Kuduen er nok det dyr jeg faldt mest for, den har et utrolig flot hoved og bukkenes gevirer, gør dem så majestætiske
Kuduer og Zebraer det rene idyl
Fik lige et hurtig skud af denne jordegern, de var ellers vips væk når vi kom
Red Heaterbeest, hornene danner lige som et hjerte når man ser den forfra, deraf navnet
Denne solnedgang taler da vist for sig selv, mit yndlingsbillede
Vævefuglen, var der rigtig mange af de laver reder af græs, og hullet sidder for neden, så de sidder tit på undersiden af reden hængende i kløerne
John solgte to af sine Sabel antiloper da vi var der, de skulle bedøves fra helikopter, der er forøvrigt lavet en film reportage, hvor dyrlægen her og hendes mand, fløj rundt over savannen og bedøvede dyr og tog sig af vildtpleje, men en trist skæbne overgik ægteparet, en dag havde hans sikkerhedssele ikke været ordentlig spændt, han faldt ud af helikopteren og døde, hun driver nu foretagenet videre, med en ny pilot.
Her får Peter og Sam en god snak, Sam er den mest betroede medarbejder af de farvede, han ved simpelthen alt om naturen, en fantastisk oplevelse at blive guidet rundt af ham, og humor havde han også, men vi var ikke så nemme at binde noget på ærmet.
Tornebuske var der rigtig mange af, uha jeg stiftede bekendskab med et par stykker!!!
Har simpelhen glemt navnet på træet med disse sjove frøkapsler
Oryx, flotte dyr
Giraffen på Amakulu, der var førhen tre mere, men de er blevet slået ihjel af lynet, og en er løbet over på nabolodgen, og ejeren mener nu det er hans :o) så der blev købt nyt selskab,
Så er det jo godt vi kommer på besøg
Så blir Landcruiseren Brutus udstyret med gevær, vi skal med John ud og tælle dyr.
Og de bredskyggede hatte, blev flittig brugt, solen er skarp..
Leopardskilpaden, skulle lige flyttes af vejen, når man flytter en Landskildpade, må man ikke dreje den, den skal kun lige løftes over jorden, og sættes nøjagtig i samme retning igen, ellers går der kludder i dens kompas! den kan ikke orientere sig, og dør.
En nysgerrig Oryx
Kudu
Springbook, Sydafrikas nationaldyr, en utrolig springer, et flot syn når en flok kommer hoppende hen over savannaen i fuld fart
Jeg mener det er en Mountain reedbuck der ses her
Kaktusser i fuld blomst så vi rigtig mange steder
Et område var simpelthen blevet sprøjtet ned for ikke at brede sig for meget
Den hvide næsehorn, det var simpelthen et kæmpe oplevelse at se disse store dyr så tæt på, vi var musestille, og fik rigtig tid til at nyde synet, men så begyndte den store han at vifte med halen og vi forsvandt skynsomt
Her er hun næsehornene de er lidt lysere
Flotte men farlige dyr
Red Lechwe
Red Lechwe
Der var et hold sønderjyder på jagt på Amakulu, de var så flinke at tage Peter med på jagt, det var en stor oplevelse, og skulle da også foreviges her med familien, Tom har her skudt en Bleesbok
Vi fik rigtig god mad på Amakulu, 3 retter hver dag, og hovedretten bestod somreget af kød fra dyr skudt på Amakulu, mums hvor det smagte, og ikke en eneste dag, var bordækningen ens, altid spændende at se hvad Hetti og køkkenfolkene havde fundet på
Her står Rene med en Puff-adder, som Sam har slået ihjel, det er en af de farligste slanger i området, når den bider, går der simpelthen forådnelse i kødet, hvis man ikke kommer hurtig under behandling, de farvede er meget bange for den, og vil helst ikke gå ude når det er mørk.
Og så et kig af min yndlings Kudu
Selv væltede træer kan være dekorative
Den sidste aften på Amakulu blev vi kørt ud til Buschman´s Rock og nød den flotte solnedgang ud over den vidtstrakte savanna, med en lille traktement serveret af to af medarbejderne, utrolig stemningsfuld
Og her er vi så den hårde kerne, som har været sammen hele turen i tykt og tyndt Jette, Anders, Kaj, Tove, Peter og undertegnede
Den flotte solnedgang
Her spillede linsen mig et pus, men det blev et fantastisk billede
Da vi kom hjem til Amakulu, var faklerne tændt
Og der var dækket og til afskedsfest.
Det var de afrikanske medarbejdere, der stod for menuen vi fik mad som de normalt ville spise, gnuhale ragout med majsgrød, som var lavet så det smagte som løse ris, kogte majskolber, og mm. maden blev øst op ved bålet, og sikke en portion, kunne kun spise det halve, den mad som ikke blir spist hver dag, får de farvede med hjem som en slags (doggy bag) stof til eftertanke, når man sendte sin tallerken ud.
Her er bordene pyntet op med hulepingsvinepigge, og miniature dyr fra den afrikanske savanna
Men inden vi spiste, skulle der synges og danses, og som de kunne synge, Big Mamma, kogekonen, havde en stemme så hun kunne synge en hel katedral op, og så blev vi budt op til dans, det var sjov, lidt som zumba, de folk har godt nok rytme i kroppen
Da vi havde spist sang de for os og ønskede os alt vel på afrikansk STORT!!
Afrejsedagen fik vi lige tid til en sidste gåtur i buschen
Farvel Amakulu, og tusind tak for en fantastisk oplevelse
En farvelsang fra alle medarbejderne, da måtte vi knibe en lille tåre
Ian og Rene, skal så videre med jagt og nye turister
En stor tak til Hettie og John, håber I får en god fremtid på Amakulu, der er lidt uro blandt sorte og hvide i Sydafrika igen, ikke noget vi mærker, men de hvide bliver cikaneret mange steder.
Her det lille traktement vi fik på Bushmann´s Rock den sidste aften. og med den vil jeg slutte min lille foto rundtur i Sydafrika. SKÅL.